PDF-vejledning
Tjekliste
1) Kontroller at alle tekster og billeder er som de skal være
2) Hvis der er tryk til kant - husk 3 mm udover dokumentet.
3) Vælg eksport (se mere nedenfor)
4) Siderne bør være løse/enkeltsider i ét dokument (og ikke opslagsvis eller udskudt)
5) Husk skæremærker og 3mm udover kant til beskæring hvis der er tryk til kant
6) Check din PDF-fil bagefter og kontrollér visuelt, at alt er korrekt
Hvis du husker alle 6 punkter, så er du så godt som 100% sikker på, at opgaven kan produceres uden problemer.
Adobe garanterer at alle PDF-filer i format 1.3 virker 100% fejlfrit til tryk - den samme garanti gives ikke for PDF-versioner højere end 1.3. Vi kan arbejde ud fra alle PDF-formater, men vil du være helt sikker på at undgå overraskelser og fejl, så anvend version 1.3.
PDF-fremstilling fra Office-programmer
Fra fx. Word, Publisher, PowerPoint kan du nu på en meget let måde lave PDF-filer til tryk.
Du undgår dermed at teksten ombrydes, når du afleverer den til os. Det er et velkendt problem at Office-dokumenter stort set altid “ombrydes” når dokumentet åbnes på en anden computer end dén, som dokumentet er lavet på.
Hvis din Office-pakke er fra 2009 (Windows 7), er der indbygget mulighed for gemme som pdf. Hvis du har en ældre udgave, kan du bruge PrimoPDF eller CutePDF, som du nedenfor kan læse hvordan du gratis får adgang til.
Når du har installeret enten CutePDF ell. PrimoPDF software, så vælger du blot som printer “CutePDF Writer” ell. PrimoPDF og herefter genereres en PDF-fil af hele dit Word, Publisher eller andre Office-dokumenter. Husk at vælge PRESS opløsning og husk at sikre at din trykfil fylder mest muligt!
Download af PDF software
På følgende to sider har du mulighed for at downloade gratis PDF-konverterings software til dit Office-program.
Sådan gør du:
Download filen.
Udpak ZIP-filen.
Installerer de to programmer (CutePDF Write og Cute PDF Converter).
Åbn fx. Word og vælg nu CutePDF som printer, når du skal udskrive.
Du kan også bruge PrimoPDF, der virker på samme måde.
Virker PrimoPDF ikke så prøv CutePDF - og omvendt.


V - Card